Sikr jer billetter: Julemusical om den populære nissepige Tinka vender tilbage

Der er god grund til at se frem til jul allerede nu - den eventyrlige julemusical "Tinkas Eventyr" vil igen stå klar med julemagi i år.

Foto: Tinkas Juleeventyr. Fotograf: Lion Musical
25. februar 2025

Glæd jer til, at den populære julemusical "Tinkas Juleeventyr" vender tilbage til november og december 2025 for at drysse lidt julemagi udover børnenes jul. I julemusicalen kan I nyde den genkendelige musik af Burhan G, baseret på TV2’s populære julekalender "Tinkas Juleeventyr". Forestillingen kommer til at spille i Glassalen i Tivoli og tager på turne til Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Holstebro.

En vidunderlig julefortælling 

I publikumssuccessen møder I nissepigen Tinka, som ikke er som de andre nisser i Kongsby. Da hun får overrakt sin nisseamulet ved den årlige ceremoni, som symbol på, at hun nu er en voksen nisse, skifter den ikke farve, som de andres. Det viser sig, at Tinka i virkeligheden er halvt nisse og halvt menneske. Da rygtet spreder sig i Kongsby, bliver Tinka udstødt af de andre nisser, da de er overbevist om, at alle mennesker er farlige og upålidelige. 100 år tidligere blev nissernes magiske julestjerne nemlig stjålet af et menneske, og siden har nisserne ikke haft magiske evner. Derfor beslutter Tinka sig for at drage til menneskenes verden for at finde julestjernen, så nisserne kan få den tabte magi tilbage. Her møder Tinka straks drengen Lasse, og sammen kaster de sig ud i jagten på den stjålne julestjerne. 

Tinkas Juleeventyr
  • Hvor? Glassalen i Tivoli, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Holstebro og Odense
  • Hvornår? Spiller i november og december 2025
  • Billetter? Der kan bookes billetter fra den 27. februar 2025 / Book her
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben