Regnbuer, dinosaurer & æblerov: Oplev ny, farverig udstilling på ARoS og tag til børnetime

Giv børnene en skøn kunstoplevelse - lad dem opleve Alexander Tovborgs legende udstilling og prøv de mange børneaktiviteter, som åbner udstillingen op for dem.

Foto: Beatrice 2023 pastel, crayon, acrylic and canvas on wooden panel , 500 x 800 cm. Børn på ARoS. Fotograf: Anders Sune Berg og ARoS
10. maj 2025

Tag børnene med på æblerov i Alexander Tovborgs helt nye udstilling på ARoS.

Find regnbuer og dinosaurer i Alexander Tovborgs kunstværker

Her kan I gå på opdagelse blandt grædende dinosaurer og hotdogs og lede efter bibelske symboler som æbler og kors, når ARoS  præsenterer Divine Comedy, den danske samtidskunstner Alexander Tovborgs hidtil største museumsudstilling. I forbindelse med udstillingen kan I prøve en række sjove aktiviteter skabt særligt til børn. Bliv klogere på temaer som religion, tro og eksistens i et farverigt univers af myter og symbolik.

Børn på ARoS. Fotograf: ARoS
Børn på ARoS. Fotograf: ARoS

Børnetimen på ARoS og oppustelig installation

I sommerferien og i hele udstillingsperioden kan I tage familien med til Børnetimen, som er  familierundvisninger, hvor børn og voksne bliver guidet med ind i kunstens verden af ARoS’ formidlingsassistenter, der åbner Alexander Tovborgs dragende malerier, skulpturer og papirværker op  på en legende, levende og fantasivækkende måde. I vil også kunne opleve en oppustelig Noahs Ark med dyr på, som er fascinerende at kigge på - men man må ikke hoppe på den.

Beatrice, 2023,pastel, crayon, acrylic andcanvas on wooden panel,500x800cm Fotograf: Anders Sune Berg  
Beatrice, 2023,pastel, crayon, acrylic andcanvas on wooden panel,500x800cm Fotograf: Anders Sune Berg  
Divine Comedy på ARoS
  • Hvor? ARoS
  • Hvornår? Udstillingen åbner 24. maj 2025. Børnetimen foregår i et roligt tempo, så alle kan være med og ligger spredt ud over hele udstillingsperioden, der løber fra den 24. maj 2025 til den 4. januar 2026.
  • Læs mere her


  ✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 20 % rabat på årskort til ARoS. 

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben