Dadelkugler

Dadelkugler smager helt fantastisk! De er flotte og indbydende at servere for både børn og voksne. Især til jul hitter de, og de kan laves på alverdens måder. Her får du en simpel, men meget lækker udgave.

Alberte Cornelius
19. december 2022

Dadelkugler er selvfølgelig ikke kaloriefrie - faktisk indeholder de næsten lige så mange kalorier som mælkechokolade. Den helt store forskel lægger i, at du også får en masse vitaminer i dadelkugler, som du ikke får i en plade lys chokolade. Samtidig er det lækkert, at det er naturligt sukker, og ikke tilsat sukker, der er i dadelkugler (selvfølgelig alt efter hvad man tilsætter til dadlerne). En vigtig forskel er også, at dadelkugler giver en meget mere mættende fornemmelse end mælkechokolade. Alt med måde.

Foto: Alberte Cornelius
Foto: Alberte Cornelius

Det skal du bruge

  • 200 g dadler uden sten (du kan også sagtens købe en pakke med, og selv tage stenene ud)
  • 35 g mørk chokolade
  • 1 spsk. peanutbutter 
  • 1,5 tsk. kokosolie 
  • Pynt (hakket havregryn, kakaopulver, finthakket mørk chokolade, kanelsukker)
Foto: Alberte Cornelius
Foto: Alberte Cornelius

Sådan gør du

Blend dadlerne sammen med kokosolie og peanutbutter, hvilket gøres nemmest, ved at tage en lille del af gangen. Hak chokoladen, og tilsæt den i dejen. Det er klart nemmest at bruge hænderne til at få det hele til at hænge sammen. Rul kuglerne i hænderne, gerne i lidt tid, så de bliver helt runde. Pynt kuglerne med det, du har lyst til, og sæt dem derefter på køl. Efter en time er de klar til at spise! - Mums!

Du kan selv variere opskriften ved for eksempel at tilsætte nødder, kanel eller endda gulerødder!

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Alberte Cornelius
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben