Det er altid en god ide at tage i Tivoli, når julen står fr døren. Nu åbner den gamle have op for årets funklende julemagi!


Ingen jul uden en tur i Tivoli. Igen i år stråler haven af eventyrlig julestemning med de smukkeste lys og vidunderlig julemagi.


Tænd julelysene i ungernes øjne, når I slentrer rundt i den smukke forlystelsespark. Her kan I snuppe en skøjtetur på den fine 350 m2 store skøjtebane, besøge Julemandens hus og hviske ønsker i hans øre eller tage en tur med nissetoget. Trænger I til kild i maven? Så prøv de 30 skægge forlystelser og husk også at besøge de duftende boder. Er I i Tivoli den 13. december, kan I opleve det smukke Luciaoptog. Skal I opleve noget ekstra særligt, så tag i Tivolis Koncertsal og se den poetiske forestilling "Snedronningen".




