Mangler I en (gratis) have? Her kan I dyrke grønt og ungerne løbe frit

Vær med i projektet Havefamilier, der matcher børnefamilier med ældre, der har en have tæt på byen. Sammen får de et særligt fællesskab.

Foto: Havefamilier
21. april 2023
Af Rikke Reffelt

Meld jer som Havefamilie - et pilotprojekt, der vil matche seniorer med have, med børnefamilier uden have for at skabe havefællesskaber på tværs af generationer. Det nye projekt giver børnefamilier uden haver en mulighed for at dyrke jorden og lade børnene løbe frit i ældre menneskers haver.

Et fællesskab omkring haven

Mange ældre har ofte svært ved at få brugt haven, og nedlægger derfor bærbuske og urtehaven. Mens børnefamilierne savner et sted, de kan dyrke grønt og give børnene græs under tæerne. Samtidig savner den ældre tit selskab og liv - og flere børnefamilier kan også tit savne en ældre generation i deres liv - fx fordi de bor langt væk fra familie. Tanken er, at Havefamilien mødes omkring haven, hvad end det er at plante afgrøder, vande blomster, holde hækken, spise kage, spille havespil eller noget helt andet.

Foto: Havefamilier
Bliv Havefamilile
  • Hvordan? Skriv til legpåplejehjem.dk/havefamilier eller ring på tlf. 28180030

Læs mere om Havefamilier

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben