Hjemmelavet juleis uden fryser, Rocky Road & andre energivenlige juleopskrifter

Vidste du, at man kan lave juleis helt uden en fryser? Tjek influencer Nanna Pretzmanns opskrift på både juleis og Rocky Road, og få tips til en energivenlig jul.

8. december 2025

Artiklen er bragt i samarbejde med Energistyrelsen

Hjemmelavet juleis på 15 min

Det skal du bruge

0,5 l fløde
150 g hakkede Snebolde, Juleskum eller andet af dit favoritslik
1 spsk flormelis
2 tsk vaniljesukker
En lille og en stor plastikpose
20-30 isterninger
1 dl salt

Sådan gør du

Kom fløde, flormelis og vaniljesukker i den lille plastikpose og luk den godt til. 
Kom isterninger og salt i den store plastikpose. 
Put nu den lille pose ned i den store pose og ryst godt i cirka 5 minutter - eller til indholdet har konsistens af is. 
Tilsæt til sidst dit favoritslik og nyd den iskolde magi!

Tip! Når du alligevel henter isterninger i fryseren, så tjek lige temperaturen. Den optimale temperatur er -18 grader. For lav temperatur bruger unødvendigt meget strøm, og dine madvarer holder sig ikke længere af den grund.

6 råd til energivenlig julemad
  • Kog med låg på gryden
  • Brug høkasse-metoden: når maden koger, tager du den fra varmen og pakker den godt ind i et håndklæde under dynen
  • Indstil temperatur til 5 °C i køleskabet og -18 °C i fryseren
  • Rist brødet på en brødrister i stedet for i ovnen
  • Hvis du har en mikroovn eller en airfryer, så brug dem i stedet for ovnen, når det er muligt
  • Hvis du skal bruge ovnen, så brug varmluftfunktionen
  • Læs mere om alle rådene her

Rocky Road chokoladebarer

Til ca. 18 store stykker skal du bruge

300 g mørk chokolade
120 g karameller
100 g Juleskum eller skumfiduser, klippet i mindre stykker
100 g peanuts

Sådan gør du

Bræk chokoladen i mindre stykker og læg dem i en skål, der er egnet til mikroovn. Sæt mikroovnen på lav effekt (500-600 W)Varm i korte intervaller á 15-30 sekunder - og tag skålen ud og rør grundigt mellem hvert interval. Gentag til chokoladen er helt smeltet og glat .
Hak mandler og karameller og klip juleskum i små bidder. 
Vend det hele sammen i en skål og hæld chokoladen over.
Kom massen i et lille fad beklædt med bagepapir. 
Sæt på køl indtil massen er helt fast - og skær det derefter ud i små firkanter.
Rocky Road-chokoladebarerne opbevares i en lufttæt beholder. 

Tip! Rocky Road-chokoladebaren skal sætte sig på køl. Indstil temperaturen i dit køleskab til 5 grader, for lav temperatur i køleskabet bruger unødvendigt meget strøm.

Begge opskrifter er udviklet af @nannapretzmann

Find mange flere energivenlige juleopskrifter, der skruer op for hyggen og ned for strømmen i december.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben