Gratis for børn i Indre By: Her må ungerne lege med alting

Tag en tur på Arbejdermuseet, hvor ungerne ganske gratis kan lege sig ind i, hvordan det var at være barn engang.

Arbejdermuseet
30. januar 2025

Hvorfor havde alle børn ikke deres eget værelse i gamle dage? Havde de slet ikke noget legetøj at lege med? Blev man slået af læreren i skolen? Og hvad gjorde børnene egentlig, når de gerne ville have det lidt sjovt? Få svaret på Arbejdermuseet.

Leg som i gamle dage

Børnenes Arbejdermuseum kan I lege jer til viden om arbejderhistorien. Oplev, hvordan arbejderbørn har boet, levet, arbejdet og leget i gamle dage. Prøv, hvordan børnene boede engang i små lejligheder, besøg købmandsbutikken, arbejd som flaskesorterer på bryggeriet eller tramp i pedalerne som cykelbud. Er lommen fuldstændig tom, må I til pantelåneren. På fagforeningskontoret kan ungerne få et stempel i fagforeningsbogen, og i danseskolen er der mulighed for klæde sig ud i fin kjole eller matrostøj og tage en svingom.

Foto: Arbejdermuseet
Foto: Arbejdermuseet

Slut af i Kaffebaren på Arbejdermuseet og sæt jer på en cafe, som den var i 1950'erne, hvor kaffen blev hældt fra en Madam Blå-kande.  Her kan I købe kaffe, fristende kiksekage, slik og sodavand og indtage det i nostalgiske omgivelser ved rødternede duge. 

Foto: Arbejdermuseet
Foto: Arbejdermuseet
Besøg Børnenes Arbejdermuseum
  • Hvor? Rømersgade 22, 1362 København K.
  • Hvornår? Alle dage kl. 10-17
  • Pris? Børn: Gratis adgang / Voksne: 115 kr.
  • Hvem? 3-12 år

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 20% på Arbejdermuseet

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben