De 5 isbarer på Frederiksberg

Sommeren har ramt byen, og der er heldigvis is i lange baner til børn og voksne, der har brug for lidt til den søde tand på de varme sommerferiedage. Læs med her, og find frem til Frederiksbergs 5 bedste isbarer!

Foto: Frederiksberg Chokolade
5. december 2022
Af Stephanie Mielnicki
Foto: Frederiksberg Chokolade

Frederiksberg Chokolade

Lige ud til den flotte og storslåede Frederiksberg Allé ligger en lækker chokoladeforretning med den fineste lille isbiks på hjørnet. Ligesom chokoladen, er isen af højeste kvalitet, og I finder alt fra smagfulde mælkeis og sukkerfattige varianter til forfriskende sorbetis.

Hvor? Frederiksberg Alle 64

Foto: Fransk Ishus 

Fransk Ishus

Få en iskold bid af Frankrig midt på Frederiksberg. Hos Fransk Ishus bliver der kælet for detaljerne, når der hver dag bliver kørt friske, hjemmelavede isspecialiteter op på økologisk mælk og fløde. Der er et hav af forskellige smagsvarianter, forfriskende sorbeter og overdådig softice på menuen - haps!

Hvor? Godthåbsvej 26

Foto: BonBon Ice 

BonBon Ice

Lige ved indgangen til Frederiksberg Have (fra Smallegade) finder I BonBon Ice. Der bliver serveret hjemmelavet Italiensk gelato på økologiske råvarer af høj kvalitet - og det kan smages! Menuen byder på en særlig børneis med to kugler i et lille bæger, kaffe og milkshakes - perfekt til en tur i Frederiksberg Have.

Hvor? Andebakkesti 4

Foto: Nicecream 

Nicecream

Det nyeste skud på Nicecream-stammen ligger på Falkoner Allé. Med deres veganske lækkerier og forfriskende smagsvarianter, står de klar til at stille issulten hos store og små på Frederiksberg. Der er ikke en finger at sætte på kvaliteten, og vi er slet ikke i tvivl om, at det vil være et hit hos hele familien!

Hvor? Falkoner Allé 44

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 10% hos Nicecream

Foto: IceQueen

IceQueen

Hos IceQueen er isen vegansk, og lavet på enten soya- eller mandelmælk. Udover alverdens lækre varianter af is, er der også et hav af toppings, samt muligheden for at få isen serveret som milkshake, hvor I kan blande flere af smagsvarianterne fra disken. Selvfølgelig tilsat en god gang flødeskum og karamel- eller chokoladesovs - mums!

Hvor? Smallegade 26B

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben