Smukkeste familie-oase: Få pulsen ned mellem mumier og marmorstatuer

Styr mod Glyptoteket - her venter det smukkeste museum med højt til loftet, vidunderlige statuer og plads til hele familien. Gratis entre for børn.

Foto: Ana Cecilia Gonzalez
27. februar 2023
Af Rikke Reffelt

Tag børnene med til Glyptoteket - den imponerende smukke bygning venter med mumier, gamle statuer fra Romerriget og meget mere. Samlingen består bl.a. af kunstværker og kulturhistoriske genstande fra historiens begyndelse i Mesopotamien, faraonernes Egypten, det antikke Grækenland, Etrurien og Romerriget. Her er der højt til loftet, og på museet er der plads og ro til hele familien.

Børneaktiviteter, smuk cafe og tagterrasse

Her er masser af aktiviteter for børnene, som kan tage på familie-omvisninger, deltage i kreative værksteder, lytte til lydfortællinger eller prøve museets sjove Glypto-lege. Melder sulten sig? Så gå mod den smukke Vinterhave, hvor I kan nyde lækre snacks i cafeen mellem frodige palmer og planter. Slut af på museets tagterrasse, hvor I kan få et godt udsyn over smukke København. 

Besøg Glyptoteket
  • Hvor? Glyptoteket, Dantes Plads 7 1556 København V
  • Hvornår? Tirsdag-søndag (mandag lukket)
  • Pris? Børn har gratis entre / Voksne 125 kr (Gratis entre sidste onsdag i hver måned)
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben