De 5 kæreste-dates for mor og far

Trænger I til at være kærester og se hinanden i øjnene uden at blive forstyrret af ivrige unger, der råber på sjov, ballade og opmærksomhed? Ta' på en ægte date sammen!

Foto: Unsplash
12. december 2022
Af Rikke Reffelt

Her kommer 5 gode idéer til jeres næste date.

Foto: Unsplash

Den anderledes

En date behøver ikke være om aftenen. Få ungerne passet og sæt dagen af til sjov og eventyr! Hvad med at lege turister i jeres egen by, København? Smut op i et tårn, gå på museum eller tag ud af byen og gå en tur ved vandet eller i skoven - alt sammen noget, der bryder hverdagen og minder jer om at være sammen.

Foto: Pexels

Den derhjemme (når ungerne sover)

Når ungerne sover, så ikke noget med at stene serier ellers fordybe jer i hver jeres skærm. Hop i lidt lækkert tøj, smid en dug på bordet, et par lys, lidt hyggemusik på anlægget og bestil så mad udefra. Flere sites leverer seriøs lækker mad direkte fra Københavns bedste restauranters køkken til jeres hoveddør. Alt I skal gøre, er at kigge hinanden dybt i øjnene og blive mindet om, hvorfor I er kærester.

Foto: Pexels

Den klassiske

Reserver bord på en lækker restaurant. Brug kræfter på at finde en helt særlig restaurant, det sikrer den rigtige stemning. Måske skal det være den, I var på jeres første restaurantdate på? Gør lidt ud af det og sørg for først at mødes ved restauranten, så det føles som en rigtig date. Tænk lidt ekstra over outfittet – det giver en god aften, hvis I begge har sat jer op til en hyggelig date.

Foto: Pexels

Den i mørket

Tag på en rigtig teenage-date – en tur i biffen slår aldrig fejl! Få ungerne passet et par timer og drag afsted. Når lyset sænker sig, og I synker ned i de bløde biografsæder kan I ikke undgå at føle roen og hinanden. Med flettede fingre kan i nyde den – helst romantiske – biofilm. Tag en glas vin og lidt snacks bagefter og flirt, kys og snak med hinanden.

Foto: Caroline Meldgaard

Den med overnatning

Har I mulighed for det, så tag en overnatning bare jer to. Måske skal det være et storby-get-away, et romantisk ophold på en kro eller noget helt tredje? Det vigtigste er, at I to har tid sammen, bare jer. Ro på, sove længe, ikke tænke over klokken, lækker middag og tid til at finde hinanden. Tjek fx: Guide: De 5 svenske badehoteller

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben