Badeanstalten Spanien

Spanien 041 normal620
Badeanstalten Spanien
Spanien 1
8000 Århus C
Se kort
Alle
25/45 kr.
Website Rediger

Beskrivelse Redigér

Badeanstalten Spanien genåbner den 30. marts 2019 efter renovering!

Badeanstalten Spanien ligger centralt i Århus ikke langt fra bus og tog.
Der er mulighed for barnevognsparkering i en lille "gård" ved siden af indgangen. Det anbefales, at man fastlåser vognen (lås kan købes i indgangen). Omklædningsrummene er særdeles baby- og børnevenlige med kravlegård, puslepladser, badekar mv.
Bemærk: børn op til 3 år kommer gratis ind!

Badeanstaltens svømmehal er for alle, der elsker at boltre sig i vand.

Svømmehallen indeholder:
- 25 meters trænings- og motionsbassin (28 grader varmt vand og en vanddybde på 112-180cm)
- Børnebassin med lille rutschebane for de yngste børn (28 grader varmt vand og en vanddybde på 90 cm)
- Baby/varmtvandsbassin (34 grader varmt vand og en vanddybde på 60 cm)
- Koldtvandsbruser
- Spabad med en vandtemperatur på 34 grader (kører i 10 minutters interval)

Når der er "Store Lege dag" i weekenden og skolernes sommerferie, må der leges i begge de store bassiner fra kl. 10.00.

Legetøj, plader, vinger og bælter kan lånes. Vi ønsker bare, at du sætter tingene på plads efter brug.

Aktiviteter
I Badeanstalten Spanien er der forskellige aktiviteter såsom seniorsvømning og BabySvømning. BabySvømning er en del af By i Bevægelse.
Varmtvandsbassinet er lukket for offentlig svømning, når der er babysvømning. Tilmeld dig på www.by-bevaegelse.dk. Pris: 75 kr./12-turskort 750 kr.

Grossererbadet
NB! Bemærk, at Grosserbadet har individuelle åbningstider og koster ekstra.
Mandag: 8:00 - 12:00 og 14:00 - 20:00
Tirsdag: 8:00 - 12:00 og 14:00 - 20:00
Onsdag: 8:00 - 12:00 og 14:00 - 20:00
Torsdag: 8:00 - 12:00 og 14:00 - 20:00
Fredag: 8:00 - 12:00 og 13:00 - 16:00
Lørdag: 8:00 - 12:00 og 13:00 - 16:00
Søndag: 8:00 - 12:00 og 13:00 - 16:00

Tag i Grossererbadet på 3. sal, når hverdagen skal på afstand og roen sænke sig. Tillad dig selv en omgang velvære i Grossererbadets autentiske rammer.

Grossererbadet er for hele familien. Børn under 15 år skal følges med en voksen. Dog er tirsdag og torsdag kun for voksne over 15 år.

Grossererbadet indeholder:

Sansebadet - Er placeret centralt i Grossererbadet, hvor du kan sidde og nyde omgivelserne. Sansebadet er med indbyggede lyd- og lysfunktioner, som du kan aktivere ved at trykke på knapperne. Bassinet er for store og små legebørn.

Megabrus - Kom ind under den trykke stråle og mærk strålen massere din krop. Der er både en kold og en varm variant.

Dampbade - Der tilsættes forskellige aromaer i vores to dampbade. Skyl kroppen grundigt efter en tur i dampbadet, for at vi kan opretholde en ordenlig vandkvalitet i vores bassiner.

Massagebassin - 34 grader varmt bassin med massage hvert femte minut. Lad dig sænke ned i det varme vand, luk øjnene og mærk hvordan vandet langsomt beroliger og afslapper din krop.

Stille regn - Lig, stå eller gå igennem regnen, og du kan mærke dråberne strømme ned over kroppen.

Saunaen - Bliv varmet godt igennem, og lad den dulmende varme løbe afsted med dine tanker. Vekselsvirkningen mellem varmt og koldt stimulerer kredsløbet og tilfører din hud masser af blod og næring. Den varme luft sætter stofstiftet i gang og virker udrensende og afslappende. Efter et besøg i saunaen er det vigtigt, at du vasker dig grundigt, da vi ønsker at opretholde en ordenlig vandkvalitet i vores bassiner.

Grossererkabiner - De 10 Grossererkabiner fra 1933 står som fra fortiden. I kabinerne kan du med tiden få forskellige oplevelser.

Solterrassen - Sommer eller vinter, så kan det være rart at komme ud i det fri og trække vejret dybt ned i lungerne. Solterrassen vender ud mod atriumgården, som er Badeanstaltens Spaniens midterpunkt, hvorom afdelingerne løber omkring.

Faciliteter Redigér

Kategorier Redigér

Kommende arrangementer

    Ingen arrangementer den kommende måned.
    Du kan oprette et arrangement hvis du ved noget, vi ikke gør.
  1. Tilføj nyt

Skriv anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Lica

Faciliteterne i omklædningsrum mv. er virkelig lækre og top-moderne.
Vi kommer dog ikke til at bruge svømmehallen før vores søn er gammel nok til at komme i det "kolde" vand, da babybassinet kun er 60 cm. dybt, hvilket gør det utroligt ukomfortabelt for forældre at "svømme" med deres børn. Desuden elsker vores søn at kravle op på kanten og hoppe ned i vandet igen, hvilket ikke kan lade sig gøre i det lille bassin. Rutschebanen, der også er et stort hit hos vores søn, hører desværre også kun til i det kolde vand.