Nordatlantens Brygge

Torben Eskerod
  • Strandgade 91, Christianshavn, 1401 København K
  • Vis på kort

Nordatlantens Brygge

Nordatlantens Brygge er et udstillingssted og kulturhus i hjertet af København, hvor du kan opleve aktuel kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island. Rammen er et mere end 250 år gammelt Pakhus, smukt beliggende ved Christianshavns havnefront lige over Inderhavnsbroen.

Det er på Nordatlantens Brygge, du ser, hvad der rører sig på den færøske kunstscene, lærer den nyeste grønlandske kunst at kende, og møder aktuelle islandske navne.
Vi viser såvel etablerede og velkendte kunstnere som nye og endnu ukendte – hele året rundt.
Udover kunstudstillinger byder Nordatlantens Brygge på koncerter og film, litteraturarrangementer, strikkefestivaler, foredrag og meget mere. Huset har en hyggelig lille cafe og en velassorteret butik med udvalgt design og bøger.
PÅ hjemmesiden kan du se, hvad der sker specifikt for børn.

På kajen kan du besøge Færøernes store maler og glaskunstner Tróndur Paturssons permanente installation Kosmisk Rum. At besøge glaskalejdoskopet er en magisk oplevelse for både børn og voksne.

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Vær den første til at give et bidrag!
Svar

Faciliteter

    • Mad til salg
    • Plads til barnevogn
    • Plads til tvillingebarnevogn
    • Amning tilladt
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben