Bemandet legeplads, der har masser af tilbud til børn i aldersgruppen 0-14 år.
Legepladsen har:
- svævebane
- klatrehøj med rutsjebane og klatrespind
- fiskeruse-hængekøje
- edderkoppe-kravlenet
- regnbuevippe, der kan vippe op og ned og snurre rundt samtidig
- udendørs bordtennis
- redegynge, babygynge og almindelige gynger
- overdækket bålplads
- stangtennis
- småbørnsområde med sandkasse, udskåret trold, legehus, totempæl og palisadekanter og sten til at balancere på
- cykelbaner der snor sig ud og ind gennem legeområderne
- basketbane
- legetårn med rutsjebane, sandhejseværk og udkigspost
I legepladsens åbningstid kan børnene låne cykler, mooncars, fantasibrædder, sandting, kæmpeskakbrikker og meget mere.
I klubhuset kan man male, tegne, sy og klippe i papir. Man kan også spille brætspil, lege med dukker, bruge computer og playstation.
Ved siden af legepladsen ligger Husumparken, der blandt andet kan lokke med store græsplæner til boldspil og solbadning.
Derudover bliver der afholdt diverse arrangementer på pladsen. Se dens Facebook-side for mere information.
Legepladsen blev istandsat i 2010.