Glyptoteket

Glyptoteket

På Glyptoteket er der plads til de store tanker og ro til at forsvinde i en lille detalje. I kan for eksempel møde Vandmoderen og guldfiskene i vinterhaven og stå under de smukke palmer, som Glyptotekets grundlægger, Carl Jacobsen, fik af sin mor for mere end 100 år siden. De modige kan gå i mumiekælderen og se vaskeægte mumier, og i den antikke samling kan I finde guder og helte fra den græske mytologi.

Glyptoteket vrimler også med dyr: flodheste, løver, ørne, hunde, geder og mange flere – hvor mange kan I finde? Hvis I kan lide at tegne, er der også rig mulighed for det – bliv inspireret af gulvmønstre, hieroglyffer, landskabsmalerier, balletdanserinder i bronze og meget mere.

På Glyptoteket er der mange børneaktiviteter som Glypto-lege, lyttestationer til børn og deres nye koncept ’Genial søndag’, hvor børnene kan høre historierne om statuerne, udfolde sig kreativt og gå på opdagelse på egen hånd.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!

Faciliteter

    • Pusleplads
    • Mad til salg
    • Høj stol
    • Amning tilladt
    • Børnemenu
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben