Magasin i Lyngby

Magasin startede som en såkaldt manufakturforretning. Manufaktur betyder egentlig “fremstillet i hånden”, men de tekstiler og manufakturvarer, der blev solgt i Magasin du Nord, blev i stadig stigende omfang fremstillet i en industriel stordrift. Og det var netop i den udvikling, Wessel og Vett kunne se fremtidsperspektiverne i slutningen af 1800-tallet.

De lejede sig ind i Hotel du Nords gamle lokaler på Kgs. Nytorv og åbnede en lille butik i stueetagen. Fire værelser og et kælderrum! Men det blev til stadig flere kvadratmeter, og efterhånden havde de skabt det, der i Skandinavien var et endnu ukendt begreb – et stormagasin.

Herman Bang, der arbejde som journalist på det tidspunkt, beskrev oplevelsen i Nationaltidende 23. maj 1880 efter et besøg i Magasin du Nord: “Det var nede i Stuen til venstre, man begyndte, først kun en Gros med hvide Varer, senere solgte man en Detail. Saa gik man fra Lagener og Haandklæder over til at udstyre hele Senge, hele den Forretning, som nu har sit Sæde i Stuen til venstre, og hvor man faar en uvilkaarlig rystende Skræk for Overbefolkning ved at færdes mellem de opstillede Utal af Vugger, som her venter paa deres haabrige Beboere.”

Idag kan man finde et stort udvalg af børnetøj, sko, legetøj og alverdens andre ting i det store varehuse.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!

Faciliteter

    • Pusleplads
    • Mad til salg
    • Plads til barnevogn
    • Plads til tvillingebarnevogn
    • Toiletter
    • Ammeplads
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben