Ebeltoft Svømmehal

Sidst opdateret 10. maj 2017 Kl. 10:24

Påsken 2008, genåbnede Ebeltoft Svømmehal efter en gennemgribende renovering.

Svømmehallen fremstår i dag som en moderne svømmehal, hvor alle kroge af svømmehallen har været berørt.
Med vores nye “Captura anlæg” i teknikken, har vi en af de bedste vandkvaliteter der findes i dagens svømmehaller.
Vi har etableret varmtvands bassin i vores små bassiner, hvor der ligeledes er indbyggede massagedysser.
Omklædningsrummene er totalt renoveret med nye skabe, bænke, brusere o.s.v.
Vi er stolte over vores klinkeopbyggede saunaer, der er beklædt med elefanttræ på såvel bænke som gulv.

Svømmehallen er i brug fra kl. 06.00 til 22.00 på alle hverdage, hvor vi dagligt har op imod 500 brugere. Brugerne på hverdage er hovedsageligt skoler om formiddagen, hvor 11 skoler fra Syddjurs kommune har skolesvømning.
Om eftermiddagen og aftenen er det klubberne og den offentlige åbning der tager over.
I weekenden er det klubber og offentlig åbning, hvor svømmehallen er i brug i tidsrummet 08.00 til 16.00.

Svømmehallen udlejes også til træningsophold og specielle arrangementer

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Ingen bidrag endnu
Der er ingen bidrag, skriv den første nu!
Har du kommentarer eller tips til dette sted, som kan hjælpe andre børnefamilier?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i motion for gravide