Den Fynske Landsby

Sidst opdateret 13. januar 2020 Kl. 9:26
  • Alle aldre

Et besøg i Den Fynske Landsby er som en tur på landet i digteren H.C. Andersens tid. Her er genskabt et miljø med de for Fyn så karakteristiske bindingsværksbygninger, med blomstrende haver, med hegn og husdyr, gadekær og bygade – alt sammen omgivet af dyrkede marker.

En landsby består af mere end blot gårde og huse. En vigtig del af landsbyens historie formidles gennem de mennesker og dyr, der levendegør de gamle bygninger. I vil kunne møde husbond i marken sammen med tjenestekarlen. Lillepigen går madmoder til hånde i køkkenet, hvor duften af nybagte kager nogle dage vil strømme jer i møde og give mulighed for en smagsprøve. Andre dage vil lyden fra smedens hammer gjalde i landsbygaden. Husdyr af gamle bevaringsværdige racer græsser i foldene og medvirker til at give den helt rigtige stemning, med deres hyggelige lyde samt lugten af møg. som på enkelte dage kan blande sig med duften af nybrygget øl.

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Vær den første til at give et bidrag!
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben