Vikingeskibsmuseet
Beskrivelse
På Vikingeskibsmuseet i Roskilde skal I ikke bare nøjes med at kigge. Her kan I deltage i spændende aktiviteter, hvor I skal bruge både hænder og hoved.
I kan også komme med tilbage til vikingetidens dramatiske hændelser både digitalt med lydguiden og helt personligt, når I deltager i en af de mange ferieaktiviteter for hele familien.
Vikingeskibsmuseet fortæller historien om vikingerne og deres imponerende skibe gennem udstillinger og aktiviteter både ude og inde.
Følg med i kalenderen på hjemmesiden for at se de aktuelle aktiviteter.
Café Knarr serverer Ny Nordisk Vikingemad - også børneretter og har åben hver dag i museets åbningstid. Man kan også spise sin medbragte mad i madpakkeområderne indendørs og og udendørs på Museumsøen.
Der er en dejlig museumsshop med masser af moderne skandinavisk design og kopier af ting fra Vikingetiden.
Familiebillet, sommer: 280 kr. for 2 voksne + alle børn under 18 år.
Familiebillet, vinter: 210 kr. for 2 voksne + alle børn under 18 år.
Voksenbillet, sommer: 150 kr., Voksen billet, vinter: 115 kr..
Børn under 18 år kommer gratis ind.