22. NOV 2025

Kom og vær med, når vi gennem teatrets verden leger os ind på store følelser i kirkens smukke rum med skuespiller og dramalærer Johanne Dal-Lewkovitch.
Vi tager udgangspunkt i en teaterform kaldet teatersport, som er en improvisations teknik, der udfordrer os til at bruge fantasien og samarbejde med andre i rummet med kropssprog og historiefortælling. Det vil sige, at der er intet der er planlagt på forhånd.
Der er ikke ord man skal lære udenad eller andet man skal øve, ALLE kan være med til at lege og spille teater – også far og mor, hvis de har lyst.
Hvem: For børn mellem 5–9 år – voksne er velkomne til at lege med.
Hvor meget: Det er gratis at deltage, og man møder bare op på dagen. Vi begynder klokken 10.00.
Om Teaterleg:
Teaterleg er et folkekirkeligt lørdags-koncept for børn mellem 5 og 9 år i tre københavnske kirker, blandt andet Johannes Døbers Kirke, arrangeret af Københavns Stift. Læs mere lige her.





