27. JUN 2026 - 9. AUG 2026

Sommerferie på Steno Museet

Lars Kruse, AU foto

Hold sommerferie på Steno Museet – en oplevelse for hele familien.

I sommerferien er der masser af oplevelser for både børn og voksne på Steno Museet. Her kan hele familien gå på opdagelse i spændende udstillinger, opleve sommerhimlen i Planetariet og komme med på guidede rundvisninger i den ikoniske Universitetspark og den nye Universitetsby.

Sommerferie med udstillinger og sporleg:
Tag familien med på opdagelse – udstillingerne gemmer på masser af ting, som rigtige forskere bruger, når de undersøger verden. Sommeraktiviteten er en sporleg, der vækker kreativitet og nysgerrighed

Ny udstilling åbner 18. juni 2026:
Besøg den nye udstilling Den oversete krop – blod, bryster og ulighed, hvor kunst, forskning og personlige fortællinger smelter sammen i en sanselig udstilling om kroppen og de historier, der er blevet overset i sundhedsvæsenet og den medicinske forskning.

Rejs ud under sommerhimlen:
Oplev planetarieforestillinger for hele familien alle dage undtagen mandag kl. 12 og 14. Hør om stjerner, planeter og de særlige lyse nætter.
Forestillingerne anbefales fra 6 år og koster 30 kr., når entréen til museet er betalt.

Forbered dig til Solformørkelse 12. august:
Som en særlig sommeroplevelse kan man være med til en gratis Fuldmåneaften tirsdag den 29. juli, hvor deltagerne kan høre mere om fænomenet og forberede sig til den delvise solformørkelse den 12. august.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, og pladserne fordeles efter først til mølle.

Tag på opdagelse i Uniparken:
Kom med på en guidet rundvisning i Aarhus Universitets park og hør om de ikoniske gule bygninger og parkens fascinerende historie.

Åbningstider:
Sommerferien 27. juni – 9. august 2026:
Alle dage (undt. mandag) kl. 10-16

Pris:
Voksne: 60 kr
Børn og unge under 18 år: Gratis

Tidspunkter

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben