23. JUN 2026

Glæd jer til en sjov, smuk og stemningsfuld Sankt Hans for hele familien på Reffen, hvor der bliver kælet for alle sanser.
Der bliver dækket op til langsbordsmiddag, ristet skumfiduser over børnebål og flettet fine midsommerkranse.
HEJ LEIF spiller perler fra den danske sangskat, UngKlang synger korsang, der går lige i hjertekulen, og vi samles selvfølgelig om Midsommervisen, når det store bål tændes.
Reffens madboder og barer står klar med lækker street food og kolde drikke, perfekt til en lang, lys midsommeraften ved vandet.
Det eneste, I skal gøre, er at troppe op og nyde det hele.






