Tegn, byg og leg: Besøg Jørgen Clevins kreative univers i nostalgisk udstilling

Dyk ned i tegneren i Jørgen Clevins omfattende samling af illustrationer, idéer og kreative projekter på Museum Jorn. Imens forældrene går i nostalgi, kan børnene kaste sig ud i at bygge, tegne og lime.

Besøg udstillingen om Jørgen Clevin. Foto: Matthias Lassen
Sidst opdateret 26. juni 2026 Kl. 0:45

Besøg Museum Jorn i sommerferien, hvor I kan pleve tegneren Jørgen Clevins kreative, nostalgiske univers, hvor kreativitet er for alle. Mange forældre og bedsteforældre kender nok Clevins børnebøger og hans mange udsendelser på DR, hvor han fik hele Danmark til at bruge saks, lim og papir.

Udsnit fra Jørgen Clevins illustrationer. Foto: Museum Jorn
Udsnit fra Jørgen Clevins illustrationer. Foto: Museum Jorn

Dyk ned i de mange kreative projekter og byg selv af mælkekartoner

Kom med på en farverig rejse ind i et stykke dansk kulturhistorie, hvor børnenes fantasi og kreativitet er drivkraften. For første gang præsenteres Jørgen Clevins univers samlet med originale illustrationer og videoklip. Nysgerrighed og skabertrang får lov at vokse frit hos Jørgen Clevin, og med få streger, mælkekartoner, papruller og lidt fantasi kan hele verden opstå på ny. På museet kan I være med til at bygge en stor by af mælkekartoner, som vokser sig større og større gennem udstillingsperioden.

Besøg udstillingen om Jørgen Clevin. Foto: Matthias Lassen
Besøg udstillingen om Jørgen Clevin. Foto: Matthias Lassen
Tegn, byg og leg: Jørgen Clevin
Rikke Reffelt
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben