10. MAJ 2026

Det kan ofte være en udfordring at finde på, hvordan vi bedst værdsætter vores mødre – ud over en buket blomster selvfølgelig.
I Birkegårdens Haver kan du forkæle din mor med en tur rundt i de smukke haver, hvor I kan se på 10.000 tulipaner, narcisser, vores betagende rododendroner, de blomstrende magnoliatræer og ikke mindst se de meget smukke Cornus Kousa-træer i blomst.
Vores mor, indehaver Merry, afholder en gratis havevandring kl. 13.30, hvor der er tid til at nyde de farverige haver og høre lidt om forårets blomster.
Til de mere eventyrlystne er der ATV-kørsel på marken (fra 40 kr.).
Få jer en skøn fælles oplevelse. Vi har fem vidunderlige og meget forskellige haver at udforske, herunder Danmarks største Japanske have, den farverige Dansk/engelske have, den duftende Klosterhave med krydderurter og lægeurter, Præriehaven – som dog først for alvor blomstrer fra slutningen af juni – samt Permahaven, der fungerer som en selvforsyningshave.
Cafeen serverer gratis kaffe til alle mødre – og tilbyder derudover en særlig frokosttallerken i dagens anledning.
Så tag din mor med på tur til Birkegårdens Haver på Mors Dag, hvor vi sammen fejrer alle de dejlige mødre.
Vi glæder os til at se jer i de smukke og skønne forårshaver.
Med venlig hilsen
Birkegårdens Haver
Birkegårdens Haver er en familiepark med 5 skønne haver, legeområder, et dyreområde med søde dyr, en stor gavebutik og en hyggelig café. Det er det perfekte udflugtsmål for både haveentusiaster og børnefamilier, der ønsker en afslappende dag fyldt med oplevelser i skønne omgivelser.
Entré: Voksne: 130 kr. / Senior 65+ år: 120 kr. / Børn 2-13 år: 95 kr. / Familiebillet: 415 kr.
Åbent hver dag fra den 25. april til den 13. september kl. 10-18.




