Roskilde Dyrskue - en hel dag fyldt med oplevelser for hele familien

Den 29.-31. maj rykker landlivet helt tæt på byen, når Roskilde Dyrskue igen byder velkommen til tre dage fyldt med oplevelser for hele familien.

19. maj 2026 Kl. 11:31

Artiklen er bragt i samarbejde med Roskilde Dyrskue

Lyden af hestehove, duften af frisk halm og synet af kæmpestore traktorer, der blinker i solen. Det lyder måske som en gård på landet, men fra den 29. til 31. maj rykker landlivet helt tæt på byen, når Roskilde Dyrskue igen byder velkommen til tre dage fyldt med oplevelser for hele familien.

Roskilde Dyrskue er Danmarks største dyrskue og her kan børn blandt mange forskellige ting klappe kalve, bage deres eget brød, køre i minitraktorer eller komme helt tæt på de store landbrugsmaskiner der står på række og venter på at blive inspiceret af små, nysgerrige børn. Det er som at træde ind i en levende bondegård, hvor alt må røres, prøves og opleves.

Fire gårdspladser fulde af liv

Rundt omkring på Dyrskuepladsen finder man de fire populære gårdspladser - små oplevelsesoaser, hvor børnene kan gå på opdagelse blandt dyr, redskaber og spændende landbrugsaktiviteter. Her kan man lære om, hvor mælken kommer fra, hvordan grisens lunger fungerer, og hvad der egentlig sker, før brødet havner i madkassen. Det er en legeplads i naturlig størrelse – og læring på den sjove måde. Og Københavns ZOO kommer naturligvis og formidler om danske landbrugsdyr. Noget man ikke bør gå glip af!

Overalt møder man nysgerrige køer, uldne får, glade geder og smågrise, der tumler i mudderet og i 4H området, hvor børn udstiller deres dyr, kan man få dyrene endnu tættere på samtidig med at man kan komme på madskole, køre minitraktorer, få en ridetur eller prøv en af de mange andre sjove aktiviteter.

Mad, markedsstemning og duften af nybagt brød

I en af de store haller finder man Spisekammeret – dyrskuets hyggelige madmarked fyldt med specialiteter, spisesteder og madværksteder. I år kan familien gå på opdagelse i “Den magiske grøntsagsekspedition”, hvor smag, leg og nysgerrighed er i fokus. Her kan I blandt andet være med til at lave grønne retter, udfordre jeres sanser og prøve kræfter med kreativ grøntsagsmaling. Er man mere til bagværk har børnene mulighed for at bage deres eget brød – og samtidig lære, hvordan korn bliver til mel.

I Spisekammeret kigger Sæþór Kristínsson forbi, kendt fra Den Store Bagedyst, til inspirerende workshops, mens Mette Blomsterberg deler sin passion for det søde og guider til den perfekte bagning. Når appetitten er stillet, kan de voksne gå på opdagelse i de mange stande rundt omkring på pladsen – med alt fra delikatesser og haveudstyr til interiør, spabade, udekøkkener og sjove gadgets, man ikke vidste, man manglede.

Nemt at komme til – og endnu nemmere med toget

Lad bilen blive hjemme og undgå kø. Med DOT Eventbillet er det både billigere og nemmere at tage toget og bussen til dyrskuet. Fra Københavns Hovedbanegård tager det under en halv time til Roskilde, og herfra kører der shuttlebusser direkte til indgangen.

Husk, at sætte hele dagen af til et besøg for de er mange aktiviteter og oplevelser på den store Dyrskueplads i Roskilde.

Om Roskilde Dyrskue
  • 29.-31. maj 2026 på Dyrskuepladsen i Roskilde.
  • Kommer man fra København er det nemt at komme til Dyrskuepladsen i Roskilde. Tag toget til Roskilde, her kører der hele tiden shuttlebusser fra stationen til Dyrskuepladsen.
  • Køb billet her

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Caroline Gruth Hemmingsen
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben