29. AUG 2026

Kom til Opfinderfestival på Danmarks Tekniske Museum og slip din indre opfinder løs!
Opfinderfestivalen handler om nysgerrighed – det, der får os mennesker til at skille noget ad for at se, hvordan det virker. Til at stille spørgsmål, bygge, teste og tænke anderledes.
På Opfinderfestivalen kan børn og voksne udforske, eksperimentere og opdage, hvad der sker, når man tør være nysgerrig.
Du kan blandt andet møde Løvens Hule Junior, Coding Pirates, FIRST LEGO League og Radionauterne og være med i de sjove værksteder, hvor du kan bygge, kode eller tegne din gode ide!
Opfinderfestivalen samler børn, unge og voksne om det, vi har til fælles: lysten til at undersøge verden omkring os og forestille os, hvordan den kunne være anderledes.
Børn og unge under 18 har gratis entré til festivalen. Se det fulde program på tekniskmuseum.dk






