27. JUN 2026 - 10. AUG 2026

Legende og aktiv rundvisning på Politimuseet i sommerferien

Kom til familierundvisning på Politimuseet i sommerferien. Foto: Politimuseet
Sidst opdateret 27. maj 2026 Kl. 11:31

Tag familien med på en legende og aktiv rundvisning på Politimuseet i sommerferien! Sammen kan I gå på opdagelse i politiets verden gennem tiderne.

Tidsrejsen begynder helt tilbage i 1800-tallet, hvor Politimuseets bygning husede Station 6, og hvor livet og arbejdet som politibetjent var helt anderledes end i dag. Tidslinjen går helt op til i dag, hvor avanceret kriminalteknologi spiller en afgørende rolle i politiets opklaring af kriminalsager.

Undervejs kan I prøve politiuniformer, løse efterforskningsopgaver og kigge nærmere på jeres egne, helt unikke fingeraftryk.

Praktisk info
- Familierundvisningen henvender sig til børn sammen med deres voksne. Aktiviteterne er ikke tilrettelagt for institutioner eller større grupper.
- Anbefalet alder er familier med børn fra 5 år og op, men alle er velkomne.
- Rundvisningen varer cirka 1 time.
- Rundvisningen afholdes hver formiddag hele sommerferien fra kl. 9:30-10:30.
- Det koster 80 kr. for voksne og 50 kr. for børn at deltage. Entré til museet er inkluderet i prisen.
- Forhåndstilmelding sker via Billetto.

Tidspunkter

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben