4. NOV 2026

Kunst på Barsel x Roskilde

I samarbejde med Kunst på Barsel inviterer Museet for Samtidskunst til lyttesession og kunstnersamtale med Clara Mosconi i et format skræddersyet til dig, der er på barsel med en baby på armen.

Clara, der selv er nybagt mor, udfolder sit arbejde om identitet, flersprogethed og tilhørsforhold – og om hvordan vores første møder med sprog begynder længe før, vi selv kan tale. For hvad betyder det at være tæt forbundet gennem lyde, rytmer og stemmer, før ordene kommer til?

Vi breder tæpper ud, serverer god formiddagskaffe og tilpasser lydniveau, tempo og rum til både babyer og forældre.

Kom, sammen med din baby, til en nærværende lyttesession og samtale med kunstner Clara Mosconi, der står bag den immersive lyd- og videoinstallation Between Tongues (2026).

Tid: 4. november kl. 10-12.30
Sted: Roskilde, Gasværket (på Roskilde Havn)
Pris: Gratis

Kunst på barsel er et initiativ, der skaber kunst- og kulturoplevelser for forældre på barsel og deres babyer. Med fokus på nærvær, fællesskab og plads til det uforudsigelige inviterer de til kulturelle oplevelser i et afslappet og babyvenligt format.
Kunst på Barsel er skabt af Malou Solfjeld. Læs mere her: https://www.kunstpaabarsel.com/

Kategorier

Tidspunkter

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben