2. MAJ 2026

Kom til hyggelig klassisk GENKLANGE-koncert for børn og bamser
Kom og oplev musikken bevæge sig hurtigt og langsomt, med rytme og i bløde bølger. Denne koncert vil være en oplevelse for sanserne, for vi skal både skynde os helt vildt og have fornemmelsen af at have masser af tid.
Ved I f.eks. hvad en metronom er? Den skal vi bruge, og så skal vi sammen med alle børn bevæge os til musikken, så kroppen kan sanse og opleve – alt dette skal vi gøre sammen, har du tid?’
Til koncerten vil der være puder at sidde på og I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind.
Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på instrumenterne.
Sanger: Tomas Medici
Klaver: Julie Andkjær Olsen.





