18. JAN 2025 - 16. NOV 2025

Vil du lære at bage som en ægte mesterbager? Hop med på kageeventyret på Karoline Triers Kagekursus, hvor vi tryller éclairs og medaljer frem!
Her hopper vi direkte ind i et sødt univers, hvor der skal piskes, sprøjtes og pyntes til den helt store guldmedalje. På kurset leger vi med den franske klassiker; sprøde og luftige éclairs og den smukke danske medalje med flødeskum og pynt på toppen. Du lærer alle de små tricks, så kagerne bliver lige så flotte som i fjernsynet – måske endda flottere!
Til sidst samler vi alle de fine kager til et farverigt kagebord, hvor vi smager på herlighederne sammen. Og bare rolig – der er altid rigeligt! Derfor skal du huske at tage en bøtte eller to med hjem, så du kan vise og dele dine mesterværker med resten af familien.
Kom og vær med – vi lover en dag fuld af kageglæde!



