22. NOV 2025 - 30. DEC 2025

Kom i julestemning på museet med hyggelige aktiviteter for hele familien fra 22. november til 30. december 2025.
Hjælp os med at finde de frække drillenisser, der har gemt sig blandt dyrene i udstillingen Vilde vidunderlige verden.
I værkstedet kan du klappe julemandens rensdyr, deltage i gevirquiz og røre ved pels og kranier fra vinterdyr. Har du julehjertet på rette sted, kan du lave bæredygtigt julepynt af genbrugspapir og klippe dino-kravlenisser.
I Botanisk Have kan du tage familien med på julerundvisning i børnehøjde, når vi dykker ned i julens planter, krydderier og frugter med alle vores sanser.
Baristaerne i museumscaféen har brug for din hjælp til at finde de små julosaurer, der gemmer sig i caféen og spiser alt sukkeret. Find alle 10 julosaurer og få en brunkage i belønning!
Kig også forbi butikkerne, hvor du kan finde julepynt og skønne gaver for både store og små. Vi glæder os til at se dig til en vild og vidunderlig jul på museet.






