7. DEC 2025

Grønt Marked 2025: Litauens Plads

Foto: Aleksandr Buniatov
  • Alle aldre

Grønt Marked inviterer til julemarked hver søndag i advent fra 30. november
Hver søndag i advent kan du besøge Grønt Julemarked, der bugner med julestemning, lokalt dyrkede råvarer, ingredienser til julebordet, håndlavede produkter og betænksomme julegaver. En lang række producenter, landmænd, kokke, bagere, bryggere, biavlere, møllere, slagtere, pølsemagere og ostemagere samles til julemarked og præsenterer alt hvad julehjertet kan begære. Glæd dig også til julesange, børnehygge med kage-dekoration, bålvarme og smagsprøver.

Julemarkedet har alt, hvad du skal bruge til din julemad, dit julebag og hyggelige sammenkomster. Ud over faste producenter som Brinkholm, Lindegaarden i Lille Lyngby, Klarskov Frugt, Birthesminde, Langebjerggård, Søagergård, Table Ferments og mange flere, finder du også håndværkere og kunstnere med kurve, uld, vilde urteteer, bivokslys, keramik, tryk og andre lokalt fremstillede produkter til julehyggen.

Julens and, flæskesteg, kartofler, æg, mel og alt det grønne, søde, sure og syltede
Du kan finde anden til din jul fra landmænd som f.eks. Birthesminde, hvor ænderne har fået god motion under åben himmel og nydt varieret kost af græs, urter og naturligt foder, så kødet får den gode smag og mør tekstur. Du finder også flæskesteg og andre udskæringer fra bæredygtigt opdrættede dyr fra f.eks. Langebjerggård og Søagergård.

Det klassiske, uundværlige tilbehør til julen finder du hos alle grøntsagsproducenter på markedet. Kartoflerne kan du f.eks. finde hos Hyldemarken, der med glæde hjælper dig med at vælge den perfekte sort til hver ret. Du kan også finde honning, marmelader, sødt, surt og syltet.

Støt de små, lokale landmænd, avlere, producenter og håndværkere
”Når du handler på Grønt Markeds julemarkeder, gør du mere end bare at købe julegaver og mad til julebordet — du støtter den lokale økonomi og træffer bevidste valg, der hjælper med at holde små producenter og håndværkere i live. I en tid, hvor forbruget har nået nye højder, gør hver beslutning en forskel”, siger Viola Capriola, medstifter og forperson hos Grønt Marked

Få varmen, stil sulten, syng julen ind og nyd smagsprøver, mens børnene dekorerer kager
Nyd mad fra kokkene, saml jer omkring bålstederne med gløgg og æblemost, smag på søde sager og syng med på julesange. Traditionen tro afholder vi kagedekorationsværksted for børn og alle søde sjæle, der elsker lidt glasur.

Grønt Julemarked finder sted hver søndag fra kl. 10:
Første søndag i advent, 30. november: Gammelholm, Indre By
Anden søndag i advent, 7. december: Litauens Plads, Vesterbro
Tredje søndag i advent, 14. december: Skjolds Plads, Nørrebro
Fjerde søndag i advent, 21. december: Aksel Møllers Have, Frederiksberg

Kategorier

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben