8. APR 2026

ForældreForum: 75 myter om børneopdragelse

Du er inviteret vi til en spændende aften for forældre, som ønsker hjælp til at finde vej i en til tider forvirrende verden af råd, krav, vejledning og myter om, hvad der skal til for at være en god forældre.

Denne aften vil byde på en livsnær dialog mellem psykolog og tidligere formand for børns vilkår John Aasted Halse og hans søn journalist Christian Halse. Sammen dykker de ned i, hvorfor så mange af os forældre er nervøse for at begå fejl i opdragelsen, og hvordan vi kan finde ro i vores forældreskab.

De gør blandt andet op med en række sejlivede myter om, hvad ”god opdragelse” er. Skal børn f.eks. have faste sengetider? Må man bruge “timeout”? Er det godt, at børn keder sig? Hvor tidligt må børn begynde i institution? Bliver børn mobilafhængige? Og mange flere spørgsmål, som mange forældre tumler med.

John Aasted Halse er cand.pæd. og autoriseret psykolog med speciale i familie- og socialpsykologi. Som forfatter, debattør og tidligere formand for Børns Vilkår formidler han viden om børn, opdragelse og familieliv. Hans tilgang bygger på praksiserfaring og forskning, og hans budskab er klart: Opdragelse handler om relationer, ansvar og tryghed.

Aftenen er gratis og kræver ingen tilmelding.

Forældre Forum til dig, som er forælder
Forældreskabet er en rejse fyldt med både fantastiske øjeblikke og udfordringer, som kræver omsorg og fokus. Derfor har vi ForældreForum i Emdrup Kirke, der tilbyder støtte og inspiration til forældre. ForældreForum består af spændende foredrag fra dygtige fagpersoner om familieliv og forældreskab. Der vil også være tid til refleksion, fællesskab og dialog med andre forældre. ForældreForum ledes af kirke- og kulturmedarbejder Maria Eldon, cand.mag. i psykologi, og sognepræst Jóannis Fonsdal.

Du kan finde mere information på www.emdrupkirke.dk/ff og løbende på vores sociale medier. Har du spørgsmål, så kontakt Maria Eldon på 21395229 eller på mail: majoe@km.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Tidspunkter

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i pleje/rådgivning