10. FEB 2026

Kom og syng med – børn og voksne!
Familiekoret er for store og små. Til denne workshop vil der være de sange vi kender, nye sange, sanglege, kanon, solfastemmer og bevægelse for børn og deres voksne i alderen 1-99. Niveauet er for alle der kan lide at synge og har mod på at kaste sig ud i musikken.
Amanda vil guide både store og små til sang i fællesskab.
Vi glæder os til at se dig!
Om vores korleder
Vores korleder, Amanda, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med musikpædagogik og sang som hovedfag. ”Jeg brænder for at lave musik på tværs af generationer, hvor børn og voksne deltager sammen, så musik ikke er noget man “gør” og ikke noget man skal “lære”. Alle skal have lov til at bruge deres stemme.”
Praktisk info
Vi er i Tårnværelset på 3. sal i Absalon. Du kommer derop via trappen ved indgangen. Der er ingen elevator.
Det koster 50 kr. for børn (op til 12 år) og 100 kr. for voksne. Du kan købe billetter på siden her. Købte billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.






