26. APR 2026

Folkehuset Absalon, DGI Byen & Øksnehallen inviterer alle til “Den Store Bordtennisdag”.
Søndag d. 26. april hylder vi alt det sjove ved bordtennis, når vi slår dørene op til Vesterbros største bordtennisarrangement.
I løbet af dagen vil der være mulighed for både, at få sved på panden til en af de mange turneringer, at lære nye bordtennis-skills, måske få en ny double-kammerat, være med i forskellige bordtennis-lege, spille rundt-om-bordet og møde en masse andre bordtennisspillere i alle aldre.
Dagen er åben for alle, uanset om det er første gang, du holder et bat i hånden, har spillet nogle år på fritidshjemmet, spiller i en bordtennisklub eller har været med til DM i mange år.
De bedste hilsner
Absalon og DGI Byen & Øksnehallen





