12. MAR 2026 - 14. MAR 2026

Kom og oplev premieren på forestillingen BLØDDYR.
BLØDDYR undersøger spændingen mellem sårbarhed og styrke med afsæt i kawaii-æstetik og drømmen om et Soft Life. De unge, som står bag forestillingen, undersøger den ældre generations kritik: at ungdommen er uansvarlig, navlepillende og urealistisk. Men hvad gemmer sig bag behovet for at gøre livet cute? Virkelighedsflugt – eller en overlevelsesstrategi i 2026?
Forestillingen er skabt af ni unge fra Scene N og anbefales fra 10 år. Forestillingen varer cirka 40 minutter.
Gratis billetter kan bestilles på: scenen2200@gmail.com. Husk at skrive hvilken dag og hvor mange billetter du bestiller.






