Bemærk: Eventet afholdes hos Trines Familieskole på Nørrebro

28. SEP 2026

Barselsevent 28. september: Støt dit barn, når det prøver noget nyt

BOOK NU
Kun for medlemmer

Kom gratis til barselsevent om når dit barn prøver nyt d. 28. september kl. 10:00-11:15

Børn i byen og Trines Familieskole inviterer til workshop om at støtte børn, der prøver nyt

Trines familieskole inviterer medlemmer af Børn i byen til det gratis foredrag “Sådan støtter du dit barn, når det prøver nyt” mandag d. 28. september 2026 kl. 10:00-11:15.

Børn elsker at lære. De er nysgerrige, de undersøger sig selv og verden, og de prøver sig frem. Nogle gange mislykkes de, men så prøver de bare igen. De har en enorm drivkraft. De vil gerne forstå og kunne alt muligt.

Når dit barn prøver noget, som det endnu ikke mestrer, er det imidlertid ikke altid nemt at stå på sidelinjen. Måske kribler det i dig for at hjælpe lidt til, fordi du kan se den detalje, der mangler. Måske bliver du utålmodig. Eller måske er det svært at se dit barn blive frustreret, når ting ikke lykkes, så du skynder dig at “løse problemet”.

Ved dette foredrag vil du få konkrete råd til at hjælpe dit barn på måder, der styrker dets selvtillid, og du vil lære, hvordan du med nærværende lytning kan hjælpe det gennem de frustrationer, der kan opstå undervejs. Tilgangen er kærlig og støttende, og du kan blive et godt anker for dit barn, mens det lærer nyt og finder sine egne veje.

Om Trines Familieskole
Underviseren er Trine Maribo Carstensen. Hun er forældrevejleder, har over 30 års erfaring med redskaberne fra “Hand in Hand Parenting”, og har grundlagt Trines Familieskole, der i maj 2026 flyttede i nye lokaler på Nørrebro. Bemærk, at eventet afholdes hos Trines Familieskole, og ikke hos Børn i byen.

Tidsplan
Kl. 09:45-10:00: Ankomst
Kl. 10:00-11:15: Workshop “Sådan støtter du dit barn, når det prøver nyt”
Kl. 11:15-11:45: Kaffe/te

Adresse
Trines Familieskole
Wesselsgade 2, st. mf.
2200 København N

NB: Under eventet bliver kan der blive taget stemningsfotos, som vil blive brugt på Børn i byens og Trines Familieskoles platforme. Eventet er for Børn i byen medlemmer, og kræver tilmelding

Kun for medlemmer

Kom gratis til barselsevent om når dit barn prøver nyt d. 28. september kl. 10:00-11:15

Børn i byen og Trines Familieskole inviterer til workshop om at støtte børn, der prøver nyt

Tilmeld dig

Du skal være medlem af Børn i byen for at tilmelde dig dette event

Tidspunkter

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i børn i byen events