26. OKT 2026

Trines familieskole inviterer medlemmer af Børn i byen til det gratis foredrag “Hjælp dit barn i dets mange overgange, store som små” mandag d. 26. oktober 2026 kl. 10:00-11:15.
Der er masser af overgange og forandringer i børns liv. Store forandringer kan fx være at få søskende, begynde i ny institution eller at skulle flytte. Nogen oplever også sygdom og skilsmisse. Små overgange kan være at komme ud ad døren, hjem fra institution, hjem fra legeplads, når man skal spise, når man skal sove og al den slags.
For mange børn er disse situationer ikke bare nemme. De har følelser omkring forandringerne, de er ikke klar til at skulle noget andet, og der kan opstå store nedsmeltninger.
For os forældre kan det da være svært at rumme vores børn og ofte særlig svært, hvis vi samtidig er under tidspres, eller der er folk omkring os. Måske føler du dig da som en dårlig forælder, bliver rådvild, irriteret og gør alt for bare at få det overstået.
Ved dette foredrag vil du høre om, hvad der foregår i dit barn, hvad du kan gøre i de vanskelige stunder og, hvordan du kan håndtere dine egne reaktioner. Målet er, at du efterhånden kan stå stærkt og roligt som forælder og vide, hvordan du kan hjælpe dit barn godt igennem dets overgange og forandringer i livet.
Om Trines Familieskole
Underviseren er Trine Maribo Carstensen. Hun er forældrevejleder, har over 30 års erfaring med redskaberne fra “Hand in Hand Parenting”, og har grundlagt Trines Familieskole, der i maj 2026 flyttede i nye lokaler på Nørrebro. Bemærk, at eventet afholdes hos Trines Familieskole, og ikke hos Børn i byen.
Tidsplan
Kl. 09:45-10:00: Ankomst
Kl. 10:00-11:15: Workshop “Hjælp dit barn gennem små og store overgange”
Kl. 11:15-11:45: Kaffe/te
Adresse
Trines Familieskole
Wesselsgade 2A
2200 København N
NB: Under eventet bliver kan der blive taget stemningsfotos, som vil blive brugt på Børn i byens og Trines Familieskoles platforme. Eventet er for Børn i byen medlemmer, og kræver tilmelding



