Planeter, stjerner og UFO'er - oplevelser for ruminteresserede børn

Er dit barn optaget af universet, fjerne galakser og rumskibe? Så skal du læse med her, hvor vi guider til alt fra museer og observatorier til podcasts og film!

Foto: Dansk Arkitektur Center
11. januar 2023
Af Caroline Gruth Hemmingsen

Museer og observatorier

Foto: Dansk Arkitektur Center

A Space Saga på Dansk Arkitektur Center

Lad ungerne kravle ind i månehabitatet LUNARK - et æggeformet origami-hus, der er designet og testet af rumarkitekter i Nordgrønland! Besøget i habitatet giver en god fornemmelse af de klaustrofobiske forhold, et ophold på månen vil være. I udstillingen kan I bl.a. bygge jeres egne rumhabitater i LEGO, og blive klogere på, hvad man spiser i rummet.

Hvornår? Kan opleves frem til den 19. februar

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 20% på entré til Dansk Arkitektur Center

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 10% på DAC Café

Foto: Observatoriet Brorfelde

Observatoriet i Brorfelde

Hvor? Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse
Pris? Barn (4-17år) 65kr. Voksen (18 år+) 95kr.

På Observatoriet i Brorfelde kan dit barn i den grad få stillet rumsulten! Her kan I nemlig gå på opdagelse i alt fra Jordens indre og helt ud til Mælkevejen med masser af spændende aktiviteter! På opdagelsescentret kan I bl.a. opleve Danmarks største teleskop, røre ved en meteorit og komme med til stjerneaftener. I kan også prøve planetstien, der starter ved Solen og slutter ved Neptun, samt overnatte i stjernekigger-shelters! Bemærk dog at stjerneaftener og stjernekigger-shelters skal bookes seperat.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 50% på entré til Observatoriet

Foto: Rundetaarn

Observatoriet i Rundetaarn

Hvor? Købmagergade 52A, 1150 København
Pris? Barn (5-15 år) 10 kr. Voksne (15 år+) 40 kr.

Vidste I, at det ældste fungerende observatorium i Europa ligger på toppen af Rundetårn? Her, højt hævet over byens lys og røg, har astronomer fra Københavns Universitet kigget på stjerner i flere hundrede år. Observatoriet er bemandet tirsdag og onsdag aften i vinterhalvåret, men man er altid velkommen til at besøge det gamle Observatorium og lade tankerne vandre mod universet.

Sæsonen for stjernekig forløber fra oktober-marts. Her kan I besøge Observatoriet og kigge på stjerner gennem teleskopet, som er bemandet af dygtige astronomer hver tirsdag og onsdag kl. 18-21. 

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du gratis entré til børn og 50% på voksenbilletter hos Rundetaarn

Foto: Planetarium

Planetarium i København

Hvor? Gl. Kongevej 10, 1610 København V
Pris? Inkl. film: Barn (3-11 år) 105 kr. Voksen (11 år+) 175 kr.

På Planetarium midt i København kan ungerne opleve stjernehimlen, galakser og planeter helt tæt på! Kom med på rumrejser i Kuppelsalen, og besøg Planetariums udstillinger før eller efter filmvisningerne. I kan læse om udstillingerne her, samt se aktuelle forestillinger her. For børn i alderen 4-12 år kan vi særligt anbefale animationsfilmen "3-2-1 Flyv", om den opfindsomme rumingeniør Elon, der forsøger at få sin ven Otte tilbage til sit rumskib, som er i kredsløb om Jorden.

Husk også at besøge Planetariums butik, der bugner af bøger om rummet, raketmadkasser og andet space-merch.

Bemærk: Børn under tre år frarådes at komme i Planetariekuplen.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 20% rabat på billetter til Planetariums Kuppelsal (op til 4 personer).

Foto: Steno Museet

Steno Museet i Aarhus

Hvor? C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Pris? Barn (0-18 år): Gratis. Voksne: 50 kr. Bemærk det koster 30 kr. at se forestillinger i Planetariet.

Kommer I til Aarhus, skal I opleve astronomi-udstillingen "Astroteket" på Steno Museet, hvor I kan lære vores nære og fjerne naboplaneter og galakser bedre at kende. I udstillingen kan I få opskriften på en stjerne, forstå hvorfor der ikke altid er lys på hele Månen, og så kan I også lede efter exoplaneter og fjerne stjerner.

Husk også at besøge museets Planetarium, hvor børn fra 6 år og voksne kan læne sig tilbage i bløde stole og opleve himmelrummet helt tæt på. Husk der også er Fuldmåneaften hver måned.

Steno Museet har også en fed museumsbutik, hvor I kan købe anderledes ting med et naturvidenskabeligt twist, f.eks. stjernesokker, astronomibamser mm.

Kroppedal Museum

Hvor? Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup
Pris? Barn (0-18 år) Gratis. Voksne (18+) 50 kr.

Er I friske på en lille tur ud af byen, kan I besøge Kroppedal Museum, der ligger i Høje Taastrup. Her finder I arkæologi, nyere tids kulturhistorie og dansk astronomihistorie! På astronomifronten tager museet udgangspunkt i Ole Rømers observatorium, for at skildre astronomiens historiske betydning og Danmarks rolle i udviklingen.

Museet arrangerer desuden Stjerneaftener, hvor man kan se stjerner fra museets observatorium og høre om universets forunderlige verden.

Podcasts

Foto: Radionauterne

Radionauterne

Podcasten Radionauterne er for nysgerrige børn i alderen 4-12 år - men voksne vil bestemt også kunne lytte med sammen med børnene. Podcasten har en hel sektion om Universet, hvor I kan høre afsnit om alt fra rumraketter og sorte huller til UFO'er.

Flyvende tallerken - mest for voksne

Podcasten Flyvende Tallerken er måske mest for de voksne, men store børn fra 12 år vil også kunne være med! Podcasten undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg. Udgangspunktet for podcasten er de UFO'-videoer, som Pentagon offentliggjorde for et par år siden.

Film

Der findes et hav af science fiction film om universet, fremmede planeter og rumvæsner. Vi har samlet en bunke børnevenlige af slagsen lige her:

- Rejsen til Saturn (fra 11 år) - Kan ses på Netflix

- Monsters mod Aliens (fra 7 år) - Kan ses på Netflix

- Først til månen (fra 7 år) - Kan ses på Viaplay

- Rumrejsen (fra 7 år) - Kan ses på Blockbuster

- E.T. (fra 7 år) - Kan ses på Blockbuster

Merchandise

Foto: LirumLarumLeg

Ønsker dit barn sig alverdens rumlegetøj og raket-merchandise? Så tag et kig på disse webshops:

LirumLarumLeg
Hos LirumLarumLeg finder I et stort udvalg af space-produkter, søg på "space" eller "planeter" i deres søgefunktion. Alle produkter på fotoet ovenfor kan købes hos LirumLarumLeg.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 10% hos LirumLarumLeg.

Legeakademiet
Legeakademiet har også et stort udvalg af space-produkter. Søg evt. på "rum" i deres søgefunktion. Her kan I også købe superseje astrounautkostumer, se her og her.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 10% på Legeakademiet

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben