5 søde sager i Aarhus

To-die-for-cookies, bubble waffles eller churros? Vi har samlet 5 søde sager i Aarhus – perfekte, når du og ungerne trænger til lidt forkælelse på jeres tur rundt i byen.

17. november 2022
Foto: Cookie Cartel
Foto: Cookie Cartel

Cookie Cartel

Smag de fantastiske cookies fra Cookie Cartel, der fås i et væld af forskellige smagsvarianter. I kan mixe jeres egen box med forskellige cookies, så der er til alle i familien, eller I kan nøjes med en enkelt i ungernes yndlingssmag - måske pistachio, nutella eller red velvet?

Hvor? Ankersgade 12C, 8000 Aarhus C

Foto: Bubble Bar
Foto: Bubble Bar

Bubble Bar

Er I til bobler i alle afskygninger, er der god grund til at lægge vejen forbi Bubble Bar i Storcenter Nord. De er leveringsdygtige i både bubble tea og bubble waffles, der med garanti vil falde i familiens smag. De farverige godter kan nemt tages med på farten. 

Hvor? Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N

Foto: Crêpes á la Cart
Foto: Crêpes á la Cart

Crêpes á la Cart

Hvem elsker ikke pandekager? Hos Crêpes á la Cart kan I få dem lige som I vil have dem. Der er bare madpandekager med skinke og ost, champignoner og meget andet lækkert - men selvfølgelig også klassiske søde pandekager med alt fra frisk frugt til is og nutella.

Hvor? Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C

Churros Box

Det er umuligt ikke at få mundvandet til at løbe, når Churros Box-boden på Strøget fyrer op for lækre churros.  De bliver serveret med både chokoladesovs, softice og andre lækkerier, der er lige til at sætte tænderne i. 

Hvor? Strøget i Aarhus, tæt på Banegården

Foto: Popsicle
Foto: Popsicle

Popsicle

Popsicle hos Aarhus Street Food serverer foruden milkshakes, smoothies og juices også hjemmelavede flødeis på pind. Alt bliver lavet efter egne opskrifter på den lille is-fabrik bag butikken. Lad ungerne kigge ind ad ruden og se dem blive tryllet frem!

Hvor? Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Rikke Reffelt
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben