5 ideer til festligt nytårspynt

Ryd spisebordet - nu skal der laves hjemmelavet nytårspynt med ungerne! Vi giver jer her 5 Instagram-profiler, som I skal tjekke ud, inden I går i gang!

Foto: Mia Dehs Olsen / Craftalux
15. december 2025

Vi har samlet 5 inspirerende Instagram-profiler, som alle kreerer sejt hjemmelavet nytårspynt! Lad jer inspirere....

Craftalux

Instagram-profilen Craftalux, der er styret af  Mia Dehs Olsen, laver de vildeste, farverige kranse og kitschet pynt til alle højtider - også nytår!  Bliv inspireret af fine små raketter, pyntede parasoller, paillet-årstal mv. Hun har et helt højdepunkt kun om nytår på profilen.

Vilde Anemoner

Instagram-profilen Vilde Anemoner laver skabeloner og deler inspiration til DIY papirpynt og kreationer året rundt - og nytår er ingen undtagelse. Find seje skabeloner til champagneflasker, masker, raketter mv. lige her.

Madam Pomp og Lille My

Profilen Madam Pomp & Lille My fungerer egentlig som shop, hvor man kan købe fine hæklede, strikkede og filtede sager - men er man fingernem og ferm med strikketøjet, kan profilen også fungere som inspiration til årets nytårspynt! Måske de store børn skal strikke eller hækle en nytårscigar eller et større projekt: en kransekage! Hvis I er tidspressede kan I selvfølelig også købe nogle af profilens søde ting.

Nanna Pretzmann

Lav fine og festlige nytårshatte som Nanna Pretzmann. I skal bruge karton, bånd, glimmerpapir,  crepepapir, elastik, klipsemaskine, lim og saks.

Krea fidusen

Bag profilen Krea fidusen står pædagog Maj Groth Sorgenfrei, der deler tips og ideer til krea for store og små. Prøv disse fine nytårsraketter lavet af genbrugsmaterialer, som f.eks. æggebakker og rør fra gavepapir.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben