På farten med baby: Her er 7 kaffevinduer i København

Du hungrer efter kaffe, men baby skriger så snart du slipper barnevognens håndtag, og gør dermed cafébesøg umuligt. Løsningen er at trille forbi et af byens kaffevinduer, så du kan få stukket kaffen og croissanten i hånden direkte på gaden.

Foto: Barsel. Alberte Conerlius.
28. marts 2025

Vi har samlet 7 kaffevinduer i København her.

Ipsen & Co. Foto: Caroline Meldgaard
Ipsen & Co. Foto: Caroline Meldgaard

Ipsen & Co.

Ipsen & Co er en skøn kaffebar på Gammel Kongevej, der både serverer morgenmad, frokost, kaffe og kage. Ud til fortovet har cafeen et fint lille vindue, hvor personalet står klar med kaffe og andre varme drikke to-go! Så grib en kop varm kaffe, og nyd Gammel Kongevejs charme og mange spændende butikker.

Hvor? Gammel Kongevej 108, Frederiksberg

Designcafeen

Designcafeen på ydre Østerbro byder foruden kaffe, design og hangout i børnevenlige rammer på et lille to-go vindue for dig, der er på farten med barnevognen. Gennem vinduet kan du bl.a. købe økologisk morgenbrød, som f.eks. croissanter, frøsnappere, thebirkes og selvfølgelig kaffe to-go.

Hvor? Haraldsgade 101, Østerbro

Mirabelle. Foto: Stephanie Mielnicki
Mirabelle. Foto: Stephanie Mielnicki

Mirabelle

Hvis du er på farten på Nørrebro, og sulten eller tørsten melder sig, kan du altid trille forbi Mirabelle på Guldbergsgade. Her du kan købe bageriets sortiment gennem takeaway-lugen alle ugens dage fra kl. 8:30. Stedet har god kaffe og lækkert surdejsbrød - og så er alt økologisk!

Hvor? Guldbergsgade 29, Nørrebro

Café Funder. Foto: Stephanie Mielnicki
Café Funder. Foto: Stephanie Mielnicki

Café Funder

Skal du på trilletur med baby i Frederiksberg Have, er et pitstop hos Café Funder et must. Her serveres både varme drikke, læskedrikke og lidt til den lille sult, som f.eks. pølsehorn og croissanter. Barnevognen kan køres lige op til vinduet, og passende trilles en tur rundt i haven efterfølgende.

Hvor? Frederiksberg Runddel 3a, Frederiksberg

Central Hotel og Café

Central Hotel & Café er et kombineret hotel og café i Tullinsgade på Vesterbro. Hotellet er verdens mindste, med kun et værelse, og så er det placeret ovenpå en lillebitte, hyggelig café. Stedet emmer af nostalgi og serverer skøn kaffe, sandwichs, croissanter, milkshakes med mere gennem deres lille luge ud til vejen.

Hvor? Tullinsgade 1, Vesterbro

Kaffeslabberasen. Foto: Caroline Meldgaard
Kaffeslabberasen. Foto: Caroline Meldgaard

Kaffeslabberasen

Er du ude og trille med baby på Vesterbro, bør du lægge vejen forbi Kaffeslabberasen på Enghave Plads. Stedet er en kombineret kaffebar og special-forretning, hvor der sælges lækker kvalitetskaffe, the, frisk brød, kager, sandwich mv. Stedet oser af 70'er nostalgisk råhygge, og selv deres kaffeluge er dekoreret i bedste retrostil, så den ikke er til at overse.

Hvor? Enghave Pl. 11, Vesterbro

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben