Boulders Aarhus Nord

  • Alle aldre

I Boulders Aarhus Nord findes klatrevægge til de helt små børn, begyndere og letøvede samt træningsfaciliteter til øvede og eliteklatrere. I bouldering klatrer man på vægge i op til 5 meters højde med specialdesignede faldmadrasser under. Der er ikke brug for reb, sele eller andet udstyr – lej et par klatresko og kom godt i gang med hjælp fra en af vores cafémedarbejdere.

Der bygges nye boulderproblemer i forskellige sværhedsgrader en til to gange om ugen, hvilket sikrer, at der altid er friske og sjove klatreudfordringer for alle niveauer.

Børn i alderen 6-15 år har mulighed for at gå til bouldering som fritidsaktivitet. Nye hold oprettes til hver efterår- og forårssæson, og i skoleferierne tilbydes der feriecamps, som typisk strækker sig over 2-3 dage. Hold og camps giver rig mulighed for at prøve kræfter med bouldering, møde nye venner og få brugt en masse energi.

Derudover serveres der økologisk kaffe, kolde drikke, øl og snacks i caféen, hvor det også er muligt at leje eller købe udstyr som blandt andet klatresko, kalkposer og kalk.

Boulders har åbent alle ugens dage, også i ferier og på de fleste helligdage.

I hallen finder du desuden et børnerum med legesager til de helt små børn samt omklædningsfaciliteter med toilet og bad.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben