KØN – Gender Museum Denmark

Josefine Amalie
Sidst opdateret 23. februar 2023 Kl. 12:03

Tag børnene med på skattejagt i udstillingen ’pigernes og drengenes historier’, som viser børneliv gennem 150 år. Her kan man klatre på montrerne, tegne på tavlerne og klæde sig ud som børn i gamle dage.

En permanent udstilling om børn – for både børn og voksne.
Udstillingen bygger på en række konkrete børns liv og omhandler temaer som familie, skole, børnearbejde og leg samt forskelle på piger og drenge.

I udstillingen følger man børnene rundt blandt deres genstande, og det er med til at tegne billedet af de forskellige børns liv og vilkår. Den store forandring, der er sket med barndommen i almindelighed og med forventninger til piger og drenge i særdeleshed, formidles gennem udstillingen ved at gøre historiske genstande og kildemateriale tilgængeligt specielt for børn.

Temaer i udstillingen:
-Familiestørrelse og børnedødelighed
-Børnearbejde på landet og i den tidlige industrialisering
-Skolegang og børneinstitutioner
-Leg og legetøj
-Klæder, krop og sport
-Bøger og medier

Museet sætter fokus på kvinders liv og virke og diskuterer kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet.

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Vær den første til at give et bidrag!
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben