
Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år holdt man her øje med fjenden.
Ethvert besøg på fortet er en ny og særlig oplevelse. I selskab med en af museets engagerede guider får du nærværende og levende fortællinger om Den Kolde Krig i en unik og autentisk ramme.
Hvis du ønsker at opleve det underjordiske fort, har vi guidede ture i undergrunden.


