AFUK Remisen

Akademiet For Utæmmet Kreativitet er et filosofisk forum med interessefællesskab i den kreative proces.Det består i dag af en række selvstændige skoler og foreninger:AFUK´s Daghøjskolen, AFUK`s produktionsskole, Foreningerne Ørkenfortet og InnerCirq samt performergruppen Nova Exit.

AFUK danner rammen om et utraditionelt uddannelses- og foreningsmiljø fuldt af liv, latter, leg, alvor og fordybelse. Grundtanken i AFUK’s aktiviteter er at lade den enkeltes kreativitet komme til udfoldelse i et fordomsfrit fællesskab. Amatører og professionelle arbejder side om side med alt fra cirkus, performance, teater, skrivning, billedkunst, design, kogekunst til kunsten at få et godt liv.

AFUK samarbejder med en række institutioner og firmaer bl.a. Kaospiloterne, Cirkuspiloterne, statscirkusskolen i Kiev & Moskva, Comwellkoncernen, diverse eventbureauer m.fl. Det handler om at skabe uddannelser og udviklingsmiljøer der udfordrer og stimulerer skabende udtryk og livskunst.

Den utæmmede kreativitet er husets sjæl. – Utæmmet kan forstås ud fra billedet af det utæmmede dyr, der søger og finder sin egen føde – i modsætning til det tæmmede dyr, der venter på at den bliver serveret. Akademi, fra det græske ord akademia “Den have eller idrætsplads hvor filosoffer, kunstnere og idrætsudøvere kan mødes og udveksle tanker og bevægelse”.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben