29. AUG 2026

⚓️ Skipperbyens Dag 2026 ⚓️

Sidst opdateret 3. august 2026 Kl. 18:52

Ses vi på Dragør Havn?

Tag hele familien under armen, og besøg Skipperbyens Dag 2026, som er et arrangement for børn og barnlige sjæle.

For 4. år i træk vil Dragørs stemningsfulde havn summe af liv, når vi levendegør og formidler en del af byens spændende historie, med vægt lagt på skipperne, og deres familiers liv og hverdag i starten af 1900-tallet.

Der vil være aktiviteter og oplevelser, som for eksempel: byg og mal dit eget lille Dragør hus i træ, bind knob som en ægte søulk, gå på skattejagt, lær at væve, brodere og vaske tøj på gammeldags manér, og meget meget mere.

Vi får igen besøg af Nyhavns Skipperlaug, så det inderste havnebassin vil være fuld af smukke gamle træskibe, som man kan gå ombord i. En enestående mulighed for, at få tjæreduft i næsen og røverhistorier i ørene.

Kaptajn Hans Jeppesen Borg (1872-1906) fik et oplevelsesrigt, men kort liv. Han “genopstår” på Skipperbyens Dag, hvor han vil fortælle om sine dramatiske år i Japan og Kina. Og den skæbnesvangre tur over Stillehavet…

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Det vil være muligt, at købe mad og drikke til rimelige priser.

Kom og få en dejlig dag, der er stablet på benene af frivillige fra støtteforeningen Museum Amagers Venner.

Tidspunkter

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben