8. NOV 2025 - 9. NOV 2025

Reffen Skøjteøen Åbningsweekend

Kom til Reffen Skøjteøens åbningsweekend, hvor musikken spiller, og isen slår gnister.

Hele fredagen kører Skøjteøen “Betal hvad du vil” på skøjteleje, hvor beløbet går ubeskåret til Aktion Børnehjælp.

Derudover kan du glæde dig til et skøjteshow, musik på og udenfor isen, halmballe-labyrint, børneaktiviteter og kreative workshops.

Hver weekend hele sæsonen lægger Skøjteøen is til masser af skøjteløb og et væld af strålende events for både store og små.

Skøjteøen har store, varme indendørsområder, hvor de yngste kan boltre sig i legeområder, mens de lidt ældre kan udfordre hinanden i brætspil, bordfodbold og blinkende arkadespil fra dengang far var teenager.

Når sulten melder sig, står Reffens mange streetfood-boder og barer klar med et fristende udvalg af varme retter og dampende drikke, der giver energi til endnu en tur på isen.

Kort sagt: Reffen Skøjteøen er en vinteroase fyldt med lys, liv og store oplevelser.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben