28. NOV 2025 - 30. NOV 2025

Besøg Pandoras Teaterskoles julestue og træd direkte ind i julens magi.
Nisserne tager imod jer i deres hyggelige og hemmelighedsfulde juleværksted, hvor du og dit barn møder dem midt i forberedelserne til årets store højtid. Her deler de historier om deres magiske arbejde, deres finurlige traditioner og de små hemmeligheder, der får julen til at glimte.
En varm og nærværende juleoplevelse for børn mellem 4 og 8 år – og deres voksne.
Forestillingen skabes af elever og undervisere fra Pandoras Teaterskole og byder på fortællinger, humor og masser af julestemning for hele familien.
Nissernes magiske værksted er en juleforestilling skabt af og med elever og lærere fra Pandoras Teaterskole.
Se spilletider på billetto.dk



