5. JUN 2026

Fredag d. 5. juni 2026 inviterer Folketinget alle til at fejre grundlovsdag med åbent hus på Christiansborg. Fra kl. 10.00 til 15.00 venter en dag med oplevelser med fokus på fællesskab, demokrati og nysgerrig leg.
Dagen fejres med en lang række sjove og spændende aktiviteter for både børn og voksne. Du kan bl.a. opleve Folketingssalen indefra, se gruppeportrættet af 30 betydningsfulde kvinder i politik, synge med på fællessang og dyste med andre gæster i grundlovsbanko.
Når aktiviteterne indendørs er slut, kan børn og voksne runde besøget af i Indre Slotsgård, hvor der er stillet borde og bænke op. Her kan man opleve stemningen i gården og få en cookie og noget at drikke.
Der er fri entré. Tilmelding er ikke nødvendig.





