21. NOV 2025 - 30. NOV 2025

Gisselfeld Juletorv 2025

Foto: Gisselfeld Kloster

Kom med som gæst på Danmarks nok hyggeligste Juletorv – det bliver ikke meget bedre…

Åbningstider begge weekender den 21.-23. og 28.-30. november ’25:

Fredage kl. 15-20 og lørdage & søndage kl. 10-16. NB: Indgangen lukker 1 time før (fredage kl. 19 og de øvrige dage kl. 15). Billet til Juletorvet købes i indgangen og i forsalg. Priser: Voksne kr. 125 / Børn fra 6-12 år kr. 55 / Børn fra 0-5 gratis. Billetten gælder til Parken, Paradehuset og dele af Slottet, som er åben for publikum, mens Juletorvet varer, og som altid vil være pyntet til lejligheden. Kom uden om køen og køb din billet i FORSALG (når vi nærmer os) eller i døren. Bonus: Gratis parkering

Kom i den helt rigtige julestemning på Gisselfeld. Vores største – og mest stolte – tradition på Gisselfeld må være det årlige Juletorv, hvor duften af jul og de mange inspirerende stande er med til at sætte den perfekte ramme. Juletorvet, som altid finder sted i de sidste to (hele) weekender i november, byder på masser af ægte hygge, kravlenisser, ponyridning og meget andet godt. Og hent samtidig et Gisselfeld-juletræ (og pyntegrønt) med hjem fra markedet. Se stemningsvideo fra Juletorvets fra et tidligere juletorv HER

Bonus til alle børn: Julemanden vil som altid tage imod børn og barnlige sjæle i “Julemandens Hule” under Slottet. Tag også børnene med ned i værkstedet, hvor de gratis kan dekorere deres egen julepose. Julemandens nissebørn deler gratis slikposer ud til børn i alle størrelser. Den lokale 4-H forening vil også i år stå for ponyridning begge lørdage og søndage (ingen ponyridning de to fredage).

Vi glæder os til at se JER til Juletorvet på Gisselfeld den 21.-23. og 28.-30. november. Også i år vil der være mulighed for at komme indenfor på Slottet. Dele af hovedbygningen er åben for publikum og vil til lejligheden være pyntet op til jul. Er inkluderet i entreen / billetten.

Se de mange stande – og deres PLACERING – på sidste års Juletorv HER

Betalingsformer: Der er en lille ændrig ift. de tidligere år: Kontanter kan gratis hæves i begge indgange (og således ikke i det lille informationshus ved Peder Oxe-Hallen). Derudover er mange af standene på MobilePay og/eller tager imod Dankort (signalet kan være noget svingende).

Info omkring hunde: Hunde er velkomne og må gerne medtages, så længe de bliver holdt i snor (husk hundeposer). Tilladelsen gælder kun udendørs, og ikke i bygninger af nogen art.

Info omkring kørestolsbrugere: Vær opmærksom på, at der kan være udfordringer for elektriske kørestole med at komme ind i bygningerne. Vi er ikke udstyret med rampe til formålet (medtag evt. en selv). Alm. kørestole, der kan tippes, vil kunne komme ind. Ledsagerkort accepteres i indgangen.

Vi glæder os til at se jer – velkommen til et Juletorv og en Slotspark i særklasse.

Kategorier

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben